3,5 milliarder kroner: Enormt behov for investering i diagnostikken i Danmark
Det diagnostiske område i Danmark står foran en digital transformation. Det skyldes, at en del af de systemer, der anvendes, er ældre og ikke opdaterede, og at interoperabiliteten ikke er god. Danske Regioner og PWC forudser investeringsbehov på 3,5 milliarder kroner. Såkaldte Multi-labs er en vigtig del.
Ca. 70 procent af alle beslutninger i sundhedsvæsenet tager udgangspunkt i en IVD – en test, der foretages via en blod- eller vævsprøve. Og behovet for prøver stiger i takt med, at læger og patienter ønsker større vished og sikkerhed for diagnoserne, der stilles.
Diagnostik er afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen. Laboratorierne skal køre døgnet rundt, året rundt og den it-mæssige understøttelse af området er central.
Ifølge en PwC rapport udarbejdet for Danske Regioner, ’Analyse af regionernes it-systemportefølje på det diagnostiske område’, er der ”et betydeligt investeringsbehov i it-systemporteføljen i de kommende år, svarende til investeringer på 3,5 mia. kr.” Rapporten påpeger, at der er mere end 500 laboratoriesystemer i drift i Danmark, og at de 78 mest centrale systemer håndterer over 311 mio. prøver årligt.
Multi-lab vinder indpas
Det store behov for udskiftning af software vil resultere i flere udbud i de kommende år. Udbuddene kommer forventeligt til at omfatte investeringer i såkaldte Multi-labs, hvor flere afdelinger og evt. regioner investerer sammen. Og det kan give rigtig god mening for både speciallæger, borgere og samfund.
Filosofien omkring Multi-labs er, at de analyser, som klinikerne efterspørger 24/7, skal udføres i eller på fælles apparatur og fælles software. Sammen kan hospitaler og regioner indkøbe mere avanceret udstyr og udnytte hinandens viden og kapacitet. Herved kan produktiviteten øges uden at gå på kompromis med fleksibilitet og leverancesikkerhed.
Men – de valg, der træffes når udbudsteksterne udarbejdes, afgør ikke bare hvilke IT-systemer, der bedst kan levere sikkerhed, oppetid og hastighed døgnet rundt, men også hvordan og hvor fleksibelt de diagnostiske specialer kan arbejde og udvikle sig. Og hvor brugbare de data, der faktisk er i sundhedsvæsenet, kan blive.
Diagnostisk data kan ændre sundhedsvæsenets tilbud
Den teknologiske udvikling inden for automatiseret og digitaliseret procesunderstøttelse, big data og kunstig intelligens på diagnostikområdet er meget markant.
Teknologierne øger både diagnostikkens og det samlede sundhedsvæsens muligheder. Data fra prøver mv. er nemlig de mest valide og objektive data, som vores sundhedsvæsen kan præstere. Når og hvis de data kobles sammen på tværs af lægefaglige specialer, så kan bl.a. kunstig intelligens og Machine Learning ændre den måde, hvorpå vi tilbyder behandling og pleje.
En yderligere digital transformation kan resultere i en betydelig funktionel udvikling af sundhedsvæsenets muligheder – men det kræver at Multi-lab og andre digitale løsninger er interoperable, så data faktisk kan bruges til gavn for borgerne.